Soldalen 8, 7100 Vejle
Vi er meget glade for, at vi har kunnet få aftalen i stand, og håber rigtig mange har lyst til at blive klogere på uddannelsen af de unge mennesker, der skal passe på os alle sammen.
Som den tidligere borgmester udtalte om de bestående bygninger, der bl.a. havde huset Sygeplejeskolen…”der skal blot fejes, så er den klar til de nye politielever…” Citatet er godt nok frit efter hukommelsen, men nu ved vi, at der trods alt skulle lidt mere til…!
Og det er der nu mulighed for ved selvsyn at opleve, når AKTIVerhverv inviterer på en guidet rundtur og vi hører om de kæmpe forandringer, der er sket – og hvad der egentlig skal til for at skabe et godt og gennemtænkt uddannelsesmiljø for både elever og undervisere.
Politiskolen Uddannelsescenter Vest er det officielle navn, og danner en moderne ramme for uddannelse af politifolk. Projektet er en gennemgribende renovering af eksisterende bygninger på knap 12.000 m2 og en ny bygning på knap 10.000 m2.
Det samlede projekt indeholder administration, praktisk og fysisk undervisning med idrætshal, selvforsvar, skydebaner, lokaler der kan indrettes til formålsrettet træning. Hertil kommer udendørs øvelsesterræn og løbebane.
At der også er tænkt kultur og symbolik ind, kan bla. ses på denne lille film…
PROGRAM:
18.00 – 18.30 Spisning i skolens kantine
18.30 – 20.00 Rundvisning og afslutning
TILMELDING:
Hurtigst muligt og senest mandag d. 28. marts
Arrangementet er gratis, men der et ’No-show’ gebyr på kr. 100,- til dækning af spisning